Viras evne til at overleve reduceres med 80 procent, når der er styr på luftfugtighed og temperatur. Det er oplagt at lave en justering af indeklimaet inden eller i forbindelse med, at medarbejderne vender tilbage til arbejdspladsen.
Få styr på indeklimaet og optimer forholdene på arbejdspladsen, så alle trygt kan fortsætte arbejdet, når vi så småt begynder at vende tilbage til vores vante job rammer. Sådan lyder opfordringen fra teknisk miljøleder hos Human House, Søren Jakobsen, som her forklarer, hvordan man ved at sikre den rette luftfugtighed og temperatur på kontoret faktisk kan reducere spredningen af virus markant.
Sammenhængen mellem luftfugtighed og spredning af luftbåren virus har været genstand for undersøgelse i løbet af de seneste år. Forskningsresultaterne er især relevante nu, hvor vi alle oplever konsekvenserne af spredningen af coronavirus – ikke mindst fordi forskningsresultaterne hjælper os til at forstå, hvordan vi kan mindske spredningen af virus på eksempelvis kontorer fremover.
Flere anerkendte amerikanske undersøgelser – bl.a. en undersøgelse af Dr. Stephanie Taylor fra 2016 – viser, at viras overlevelsesevne reduceres med 80 procent, når der er styr på luftfugtigheden og temperaturen:
”Forskningen viser, at en luftfugtighed over 40 procent RH giver det ideelle indeklima for at mindske smittespredning. Desværre kommer luftfugtigheden indendørs ofte under dette niveau i vinterhalvåret. Det betyder, at der er en betydelig højere risiko for smittespredning af virus,” forklarer Søren Jakobsen.
Værdien ’RH’ står for relative humidity (relativ luftfugtighed) og angiver fugtigheden i procent af det, som luften maksimalt kan indeholde ved en given temperatur. Forskningsresultaterne viser, at smitte via luftbårne vira spredes i mindre grad, når man opretholder en optimal luftfugtighed.
Kilde: Dr. Stephanie Taylor
Den gode nyhed er, at luftfugtigheden kan reguleres, så vi rent faktisk kan gøre noget ved indeklimaet – også i vinterhalvåret. Men hvordan gør du så det i praksis?
Ifølge Søren Jakobsen er det en meget kompleks øvelse at opnå den ideelle luftfugtighed i indeklimaet, uden at det har en negativ effekt på andre indeklimaparametre:
”Der er rigtig mange mulige løsninger på problemstillingen. Nogle kunne måske finde på at købe en luftfugter i et byggemarked som et kvikfix på problemet, men i bedste fald hjælper det overhovedet ikke, og i værste fald gør det indeklimaet værre ved at skabe nye problemer som f.eks. skimmelsvamp. Løsningen er i stedet at få hjælp fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver”.
Ud fra de konkrete forhold på arbejdspladsen kan en arbejdsmiljørådgiver med speciale i indeklima vurdere, hvilke tiltag der er den rigtig løsning i den givne situation. Løsningerne kunne bl.a. være:
”Hos Human House har vores konsulenter mange års erfaring med forskellige konkrete løsninger, der passer til de forskellige parametre, som er i spil på en arbejdsplads. Vi kan guide dig til at opnå et godt indeklima, som både giver gode arbejdsforhold for dine medarbejdere og holder virus væk,” understreger Søren Jakobsen.
Kilde: link
Explore our collection of 200+ Premium Webflow Templates